Magus Sylvatica, udført i bøg, 1807
Louisiana Museum. To vinduesfag med udsigt til bøgetræet i krogen ved Nordfløjen.
Varighed: 4,7 min.
Et tilfældighedernes landskab, en brugt væg, et lærred i grå, grønlige nuancer, et tyst, men i vinden syngende, værk, der konstant vokser sig til nye former og udtryk, fra sommerens søde, sjofle dans med lyset til vinterens forsigtigt trommende istapper, et hidsigt egern kigger ned. Aldrig anmeldt, men uden tvivl museets mest indflydelsesrige værk, i hjørnet af Nordfløjen, kastende med blade, et flimrende filter for dag og nat, altid i næsten pjattet leg med værkerne på den forkerte side af glasset. I perioden omkring barkvirussens udbrud i 2070'erne fik værket større betydning og opnåede en slags kultstatus, besøgende begyndte at sætte lys og lægge grankogler. Dette blev ved, indtil den uforudsigelige vækst i krone og rodnet i 2093 førte til museets ombygning til mausoleum og siden opbygningen af platformen til ære for den sidste stående bøg i Nordeuropa.
Magus Sylvatica er ikke søstrene Bouges-Morcks mest spektakulære værk, men uden tvivl det mest elegante fra den såkaldte æone periode, hvor de arbejdede med naturligt forekomne materialer, tid og absurditet. De ni stammer flettes ind og ud af hinanden. Grenene rækker nedefter og rødderne opefter. Tusindvis af levende væsner kravler, æder, springer, gemmer sig, formerer sig, dør, forsvinder og dukker op igen i dette jordens teater.
Prøv lige at tage den ene af dine høretelefoner af og læg øret mod ruden. Hvad hører du?
Josepha og Justyne Bouges-Morck, født i 2018 og 2019 i Geneve, er uddannet ved Academy of Arts and Science i Zurich i 2044. De slog igennem i 2172, da værket Terre Détruit, der stod opført på Månen, viste jordens undergang i en 149 x 149 meter ramme, lavet af menneskeknogler og forstenet vand. I 1519 skabte søstrene postyr i Mexico med installationen Le début de la fin ou Quetzalcoatl, der bestod af et langt blodspor, lavet i griseblod og vinyl, fra højderyggen, hvor Hernán Cortés kom ridende med sine 447 mænd, og frem til det pyntede podie, hvor Moctezuma senere ville overøse den spanske erobrer med papegøjer af guld.
Meget tyder på, at Magus Sylvatica ikke var tænkt som søstrenes hovedværk, men fra start var et af deres foretrukne. I dokumentarfilmen 1807 revisited er man med fra start til slut. Her ser vi, hvordan flere års research langs Europas kyster fører dem til Zeelandia og på landevejen på vej til Helsingör finder de en lille bugt, der er ufremkommelig for pæretræer, brombær, højt græs. Med billeder og film fra Louisianas senere historie og præcist måleudstyr opmåler de dét punkt i buskadset, hvor Justine med en ske nedgraver et frø, en bog, dyrket i eget drivhus gennem århundreder, en Fagus Sylvatica Soror. Der findes lokalhistorisk dokumentation fra episoden, idet en pottemager-famile, der flygtede fra det københavnske bombardement, førte til protokollen i Helsingør, at de var stødt på et par særlige kvinder. “…at vii giorde Ophold for at Angle vied Sundet; da vii kom under Traeerne saa vii Fruerne, den Eene Naken, den Andre klejt i Fiskeskiel eller Harnisk”. Den nøgne var Justine, mens Josepha stadig var i den varmereflekterende dragt fra tidsmodulet. For at sikre Magus Sylvatica og værkets ideelle forhold i tid og rum opsøger søstrene en forvirret hofjægermester, der i dokumentaren står i slåbrok på sin balkon, da de dukker op i aftentågen — og senere Knud Jensen, en 38 årig hundeejer. I øjeblikket, hvor de ankommer til efteråret 1954, banker han sin pibe mod sin vandresko. Med en enkelt injektion af HM7102, affyret med en bedøvelsespistol på få meters afstand, får de Knud Jensen til at kravle over busk og hegn og forelske sig i Magus Sylvatica og ideen om at opføre et museum som værn om værket, frem til dets egentlige blomstring og storhed i 2089. På billeder fra dette år, kan man, som et forvarsel, se hvordan kronen dækker det meste af museet, efterlader resten i skygge. Magus Sylvatica som en knytnæve, hævet over kunsten.
